I dagene 16.-18. marts var jeg sammen med spidskandidat Bendt Bendtsen og en række andre konservative på en spændende og lærerig studietur til Bruxelles. Her i EU’s hovedstad fik vi endnu en gang bekræftet, at danskere – selv om vi kommer fra et ret lille land – kan få stor indflydelse i EU. Både i embedsapparatet og i EU-parlamentet.
Vi mødte blandt andre EU’s landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel, flere højt placerede danske EU-embedsmænd, journalister med EU som speciale og en række konservative politikere fra forskellige lande. En flot oplevelse var en stor gallafest med 1200 deltagere, alle fra EPP-ED, Det Europæiske Folkeparti, som er alliancen af konservative og kristdemokrater fra samtlige EU-lande og den største gruppe i EU-parlamentet.
Hovedtaler var EU-kommissionens formand, portugisiske José Manuel Barroso – og han demonstrerede, hvorfor han er et oplagt valg som leder af EU’s ‘regering’. Han holdt først en flydende tale på fransk og slog så let som ingenting over i engelsk – selvfølgelig uden manuskript. Jeg er glad for, at den danske regering har støttet, at han også står i spidsen for det næste hold af EU-kommissærer, som skal sammensættes senere i år.
Efter turen står det uhyggeligt klart, at finanskrisen dominerer overalt i EU – og at flere lande er ramt meget hårdere, end vi er i Danmark. Heldigvis har vi lært meget siden 1930′erne, da hvert land iværksatte egne, lokale løsninger – til gene for den internationale handel. I dag samarbejder vi om løsninger, og EU kan hjælpe de lande, som er hårdest ramt.
Det var spændende at møde Mariann Fischer Boel, der sidder på det vigtige landbrugsområde. Den store landbrugsstøtte er allerede blevet sænket meget, men det vil nok være symbolpolitik at kræve den helt afskaffet. For mange (geografisk store) stater er landbrugspolitikken nemlig også hjælp til regioner med svag befolkningsudvikling – lande som Frankrig frygter, at deres landdistrikter vil blive affolket uden landbrugsstøtte. Derfor har landbrugsstøtten et dobbelt sigte, og derfor er en nedtrapning nok mere realistisk end en fjernelse.
Jeg er imponeret over, hvor mange dygtige og højt placerede danske embedsmænd, der er i EU-systemet, og vi fik lejlighed til at tale med flere af dem.
En af de første og meget vigtige opgaver, hvis jeg bliver valgt, er at få plads i EU’s parlamentets udvalg. Et godt bud kunne være beskæftigelsesudvalget, som har stor betydning for det danske arbejdsmarked. Her vil jeg også kunne trække på min erfaring fra Arbejdsmarkedsudvalget i Frederiksberg Kommune.
Alt i alt var det en meget lærerig tur, og det var spændende at være i Bruxelles (som jeg sidst besøgte som studerende). Det er en gammel by med en flot og fascinerede bykerne – og i dag er byen blevet hele EU’s hovedstad med et væld af udlændinge og et hav af sprog på gader og stræder. Jeg håber, at jeg efter EU-valget i juni bliver en af dem, der jævnligt får min gang her!